Kriser og nedtrykthed

Kriser

Vi kommer alle ud for kriser i vort liv – ethvert liv består af adskillige kritiske øjeblikke og situationer. Vi prøver at undgå kriser for de kan gøre rigtig ondt. Men nogle gang kan vi ikke, og der bliver vendt op og ned på næsten alt.
Et samtaleforløb kan være nyttig her af flere grunde. Man kan:

  • få udtrykt alle de tanker og emotioner man er fyldt op med giver en lettelse
  • få forståelse hvorfor tingene er gået som de er nødvendigt for at komme videre
  • lære en masse om sig selv.

Hvad der skal til, for at vi kalder noget en krise er forskelligt – vi har forskellige tærskler og håndterer ubehag forskelligt. Nogle vender tingene meget indad, og andre kan nærmest blive hyperaktive, når de er i en kritisk situation eller periode.

Det, vi har brug for, er ingen af delene – derimod er det godt at forstå og acceptere det, man ikke kan ændre, og at handle i overensstemmelse med egne værdier.

Nedtrykthed

Vi bliver alle kede af det en gang imellem. Det skulle ikke i sig selv give anledning til at opsøge en psykolog, men går man i en længere periode og føler sig nedtrykt, vil man ofte:

  • have lavt energiniveau
  • tanker, der kører i cirkler
  • ofte være træt
  • være opgivende over for at foretage ændringer.

Det kan skyldes mange ting, og ofte er det ikke lige til at sætte fingeren på – fx arbejdsmæssige forhold, ægteskabelige problemer, overgangsalder (ikke kun forbeholdt kvinder) m.m.

Nedtrykthed kan ofte minde om depression – men er som regel mildere end en egentlig depression.

Et samtaleforløb vil have fokus på, hvordan der kan pustes noget lys og noget liv ind i systemet.